AH7V9471

Links til relevante hjemmesider

Det kan som være svært at navigere i al den tilgængelige information på nettet. FloodFrame har derfor udvalgt de mest relevante sider for dig som boligejer, hvis du vil vide mere om klimatilpasningen, kystsikringen, oversvømmelser, stormfloder, boligsikring og klimaforandringer:

  • Den store klimatilpasningsportal præsenterer en masse nyttig viden for den enkelte borger om klimaændringer og klimatilpasning: klik her
  • Kystdirektoratet har i samarbejde med Klimatilpasning.dk lavet en side med information om klimaforandringernes betydning for vore kyster: klik her
  • Spørg Eksperterne: Læs spørgsmål og svar om klimatilpasning: klik her
  • Få svar på ofte stillede spørgsmål om klimatilpasning her: klik her

Kystdirektoratet


Stormrådet – Viden om stormflod og oversvømmelser

Realdania – Godt tema om Havvandsstigningen

DR Tema om Stormflod

Boligejernes videnscenter og rådgivning

DMI Klima

Danmarks Grønne Tænketank

FN Klimapanelet udgiver internationale rapporter om klimaforandringerne, som bliver fulgt tæt og nøje læst af hele verden. Disse er på flere måder et centralt element i klimaforskningen og klimasituationen.

Links til mest relevante rapporter

Hvis du vil kigge mere I dybden om klimatilpasning og oversvømmelsesemnet, så har vi her samlet de mest relevante rapporter inden for emnet. De er fyldt med god og uddybende information, hvis man er interesseret i at vide mere:

Detaljerne om hvor risiko for oversvømmelser er i Danmark

Der er udarbejdet mange rapporter om oversvømmelsesrisikoen i fremtiden, og det kan være svært at få et overblik over, hvor der er risiko for oversvømmelse i Danmark, og hvor risikoen er størst. Derfor har vi har i det følgende samlet relevant information fra forskellige vigtige rapporter så du kan få mere indblik i situationen:

 

Uddrag fra Kystanalysen 2016:

Om rapporten: Kystanalysen 2016 blev igangsat i efteråret 2014 af den daværende SR-regering. Kystanalysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Miljø- og Fødevareministeriet, Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Social og Indenrigsministeriet og Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Der er i analysen foretaget en kortlægning af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse fra havet i Danmark i dag. Effekten af den nuværende oversvømmelsesbeskyttelse er medtaget.

Potentiel oversvømmelse fra havet: Der er i analysen foretaget en kortlægning af, hvor der potentielt kan ske oversvømmelse fra havet i Danmark i dag. Effekten af den nuværende oversvømmelsesbeskyttelse er medtaget.

Note til ovenstående figur: Hvor stor oversvømmelsens udbredelse kan blive ved de maksimale, observerede vandstande er vist med mørkeblå farve. Med lyseblå farve er vist de områder, som kan blive yderligere oversvømmet, hvis oversvømmelsesbeskyttelsen svigter ved tilsvarende vandstande. Gråskala: Potentiel oversvømmelse i km2.

Billeder af udbredelse og skadesværdi af 100-års hændelse i risikoområder:

 

 

Uddrag fra CONCITO’s rapport 2017:

CONCITO udgav i 2017 en længere rapport om ”robustheden i kommunernes klimatilpasningsplaner”. I rapporten er der et godt overblik over, hvilke områder der er mest sårbare over for forskellige typer oversvømmelser, og hvilke områder der historisk set har været mest ramt af stormflod. Vi har udtaget den vigtigste information fra rapporten, i forhold til hvilke områder der er mest udsat:

 

 

Uddrag fra Risikostyringsplanerne – EU’s oversvømmelsesdirektiv

Som konsekvens af voldsomme oversvømmelser i Europa i 1998-2002 besluttede EU, at alle medlemslande skulle planlægge for ekstreme oversvømmelser, der kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. I Danmark blev der udpeget 10 særligt udsatte områder, i alt 22 kommuner, og der blev udarbejdet en risikostyringsplan i henhold til direktivet for disse 10 områder.

Screeningskort for de 10 udpegede områder:

Nedenfor ser du detaljerede kort over de 10 udpegede områder, hvor man kan se oversvømmelsesrisikoen. Det skal bemærkes, at kortene var en screening, og for mange af områderne, er oversvømmelsesrisikoen vist ved maksimal potentiel oversvømmelse; altså hvor udbredt oversvømmelsen vil være, hvis den er lige så høj som hidtil observeret nogensinde. Dette kan altså ses som et relativt ekstremt tilfælde. Ingen ved dog naturligvis hvornår og hvor store kommende stormfloder bliver.

 

Stormflodssager

Definitioner hos Stormrådet:

Hvis dit hus er brandforsikret, kan du søge erstatning, hvis du har haft en stormflodsskade, anmeldelsen sker via dit forsikringsselskab. Det er Stormrådet, der afgør, om du kan få erstatning for skader efter oversvømmelse og stormfald. Stormrådet afgør endvidere, om der har været stormflod. Men det er forsikringsselskaberne, der modtager og behandler din anmeldelse af stormflodsskader og afgør, om du kan få erstatning. Når der gives erstatning fra stormflodsordningen, bliver der dog altid fratrukket en selvrisiko i erstatningsbeløbet (Læs mere om selvrisiko (reference her) på vores hjemmeside). Man kan klage til Stormrådet over forsikringsselskabernes behandling af stormflodssager.

Læs mere om dækning af skader fra Stormrådet her: Dækning af skader

Definition på stormflod

Ved en stormflod forstås oversvømmelse på grund af ekstrem høj vandstand i havet. Det er en betingelse, at den målte vandstand i det pågældende område indtræder sjældnere end hvert 20. år.

Definition på oversvømmelse

Ved oversvømmelse forstås oversvømmelse fra vandløb og søer på grund af ekstrem høj vandstand i disse. Ved vurderingen af, om vandstanden har været ekstrem, lægges et 20-års kriterium til grund. Det er således en betingelse, at vandstanden i det pågældende vandløb eller sø vurderes at have været sjældnere end den statistisk vil forekomme hvert 20. år.

Om stormfloder:

Stormfloder i Danmark varierer meget i styrke og kan ramme kysterne primært i månederne oktober til april. Stormfloder opstår ved passage af stormlavtryk og er en kombination af tidevand, lufttryk og vindstuvning. Når alle tre fænomener finder sted samtidig, giver det de højeste vandstande. I fremtiden forventes hyppigere og mere kraftige storme, og det er dermed ikke kun vandstigningen i sig selv, der giver udfordringer for kystkommuner og -byer. De kraftigere storme vil i de indre danske farvande kunne resultere i stormflod på op til 3,5 meter over den nuværende vandstand. Stormflod rammer fortrinsvis kystnære områder, men havvandet kan godt trænge langt ind i landet. Den kraftigt forøgede vandstand i havet vil dermed få den effekt, at åer nogle steder vil gå over deres bredder, fordi vandet ikke kan løbe ud i havet.

Om oversvømmelse:

Oversvømmelse med havvand sker, når vandstanden overstiger højden af et område eller højden af eventuelt foranliggende beskyttende elementer, fx klitter, strandvolde eller havnekajer. Oversvømmelsen er afhængig dels af vandstands- og bølgeforhold og dels af baglandets opbygning. Oversvømmelser fra havet rammer normalt Danmark i forbindelse med vejrhændelser, hvor havvandet presses ind mod kysten, fx i forbindelse med en storm. Herved kan der ske overskyl, erosion og brud på klitter og diger og dermed oversvømmelser af land.

Hvad er en 20-års, 50-års eller 100-års hændelse?

Forklaringen er den samme hvad enten det er 20-, 50-, eller 100-års hændelser. Den simple forklaring på en 100-årshændelse er, at det blot udtrykker den mængde nedbør, der statistisk set vil falde én gang hvert 100 år, men det betyder ikke at den kun kan forekomme en gang hvert 100 år, tværtimod. Der har været adskillige 100-års hændelser i Danmark de seneste 10-15 år. Man kan i teorien opleve to 100-års hændelser to dage i træk eller i samme måned.

Hvis man skal være helt nøjagtig, er det forskelligt rundt om i landet, hvornår noget er en 100-års hændelse, grundet forskellige vandstande i landet. Man kan altså helt præcist kun tale om en 100-års hændelse for et enkelt sted. En 50-års hændelse er så ligeledes en vandstand, som statistisk set i gennemsnit forekommer eller bliver overgået 1 gang i løbet af en 50-årige periode.

I nedenstående skema kan du se risikoen for at en given vandstigningshændelse kommer igen inden for en given periode. Én ting, der er sikkert, er, at hændelserne vil ske oftere og oftere i fremtiden, og standarden for fx en 100-års hændelse vil være højere og højere.

Er du interesseret i at læse mere om Stormrådets konkrete love og regler om stormflod og oversvømmelse, så kig her: Stormrådets Lovgivning

Stormflodssagerne i tal

På Stormrådets hjemmeside findes statistik over stormfloder i perioden 1991-2008. Nedenfor kan du se et overblik over, hvor i Danmark der var flest anmeldte stormflodssager i perioden. Der har været adskillige stormfloder siden 2008, men der findes ikke statistik for dette på Stormrådets hjemmeside.

Overordnet statistik:

  • På 26 år har der været 25 stormfloder (13 i første kvartal, 12 i fjerde kvartal)
  • I alt behandlede sager 1991-2008: 6.718 (Dette tal er væsentlig større nu, da dette kun er op til 2008)
  • Største stormflod i perioden: 3942 sager i stormfloden 2006
  • Gennemsnitlig erstatning pr. skade i perioden: 90.500 kr.

Geografisk statistik:

På den første tabel og kort nedenfor kan du se antallet af anmeldte stormflodsskader i perioden og hvordan det geografisk er fordelt (Man skal igen have in mente, at dette kun er til og med år 2008).

På den anden tabel og tilhørende kort kan du se antallet af anmeldte skader fordelt på kommuner.