main-banner

Hvad sker der, hvis mit hus bliver oversvømmet?

På denne side kan du se eksempler på, hvad der sker, når huse bliver oversvømmet, og længere nede på siden kan du læse om hvad Stormflodsloven betyder for dig som boligejer.

I denne video kan du høre Carsten fortælle om, hvilke skader der typisk forekommer, når et hus bliver oversvømmet:

Udover at Carsten har meget erfaring med stormfloder fra alle de gange han har været ude og taksere skader, har han også selv haft sit sommerhus oversvømmet op til flere gange. Hør ham fortælle om den værste stormflodsskade han selv har oplevet:

Huse der oversvømmes

Kort TV-udsendelse om oversvømmelserne efter stormen i 2006:

Stormfloden den 1-2. november 2006 blev historisk. Under en kraftig nordenstorm steg vandstanden i de indre danske farvande i løbet af 12 timer fra normalt niveau til rekordhøjde. Flere steder udviklede situationen sig livstruende, diger blev gennembrudt og redningsaktioner sat i gang. Flere danske byer og sommerhusområder stod under vand, da ekstraordinær høj vandstand i forbindelse med stormen lod vandet stige til 2 meter over dagligt vande. Vandstanden var flere steder højere end man kan forvente i løbet af 100 år.  Stormrådet modtog i alt 3942 anmeldte sager i 2006 som følge af den store stormflod. Desværre viser det sig, at sådanne storme alt andet lige vil ske oftere i fremtiden. Se den korte udsendelse om stormen i 2006 her:

Udsendelse om oversvømmelserne efter stormen 2006

Øjeblikke fra udsendelsen:

”Forsikringsselskabet er kontaktet. De har meddelt, at de kun dækker, hvis der er tale om stormflod. Sker det ikke, ”Jamen så er vi færdige”.” –  Husejer, Omø

”Det er fuldstændig uvirkeligt. Jeg ved ikke, hvor vi skal holde jul henne nu, vel. Jeg kan ikke rigtig fatte det.” – Husejer, Onsevig. 

”Ved Føtex blev der sågar brugt sække med hundemad for at begrænse skaderne bedst muligt”.

Hvad sker der bagefter skaden er sket?

Stormflodsloven – hvad betyder den for dig?

Grundejerens ansvar

Kystbeskyttelsesloven fra 1988 var en lovfæstelse af det hidtil alment gældende udgangspunkt, at det er grundejerens eget ansvar at etablere kystbeskyttelse og beskytte sin ejendom mod oversvømmelse eller erosion fra havet. Det betyder, at grundejer har ansvaret for etablering, drift og vedligeholdelse af kystsikringsanlæg. På trods af dette har grundejeren ikke retten til at udføre kystbeskyttelsesforanstaltninger, men skal først ansøge om tilladelse.

Dette er dog ikke tilfældet ved at etablere en FloodFrame ved sit hus. Etablering af FloodFrame kræver ingen tilladelse fra kommunen eller andre, og du kan få den etableret problemfrit med det samme.

Kommunernes rolle

Kommunernes rolle i kystbeskyttelsessager er fastlagt i kapitel 1a i loven, som giver mulighed for, at en eller flere grundejere kan bede kommunen om at rejse en sag om et fælles kystbeskyttelsesprojekt. Anmodningen til kommunen bunder ofte i en uenighed blandt grundejerne om projektet, men der er ikke noget til hinder for, at enige grundejere også kan anmode kommunen om at rejse en sag, ligesom initiativet kan komme fra kommunen selv. Kommunerne har samtidig mulighed for at beslutte, at kommunen vil medfinansiere kystbeskyttelsen.

Kommunen fungerer som procesmyndighed og har til opgave bl.a. at indhente interessetilkendegivelser fra grundejerne og afholde møder, få udarbejdet skitse- og detailprojekter samt træffe beslutninger om bidragsfordeling og oprettelse af lag. Endvidere kan kommunen pålægge grundejere at etablere og finansiere kystbeskyttelse. Sagerne er ofte kendetegnet ved at omfatte længere kyststrækninger og flere grundejere og kan desuden have et element af oprydning af ineffektiv kystbeskyttelse. Når processen efter kapitel 1a er tilendebragt, behandler Kystdirektoratet projektet og træffer afgørelse om, projektet kan opnå tilladelse efter kystbeskyttelseslovens § 16.

Kystdirektoratet træffer afgørelse på baggrund af en konkret ansøgning, hvad enten der er tale om en ansøgning på baggrund af en kapitel 1a proces, jf. ovenfor, eller der er tale om en individuel ansøgning, jf. Kystbeskyttelseslovens § 16. Kystdirektoratet kan ikke pålægge hverken grundejer eller kommunen, at der skal udføres kystbeskyttelse.

Her kan du finde Kystbeskyttelsesloven online:

Kystbeskyttelsesloven online

Kilde: Kystanalyse 2016 og RealDania